SEO i praksis

Hos Komma kan I få hjælp til hele processen i forbindelse med søgemaskineoptimering (SEO) af jeres hjemmeside(r). Det gælder lige fra fase 1, hvor vi tjekker jeres hjemmesides nuværende status, og til fase 2, hvor vi sørger for at føre nye SEO-tiltag ud i livet. Og naturligvis kan vi også efterfølgende hjælpe jer med den løbende optimering.

Fase 1 - Vi tjekker jeres hjemmesides nuværende status (SEOTjek)

Vi starter med at lave et grundigt SEOTjek af jeres hjemmesides nuværende status. SEOTjekket munder ud i en rapport med konkrete anbefalinger til, hvordan I kan optimere jeres hjemmeside, og hvilke tiltag, I bør prioritere højest. Læs mere om Kommas SEOTjek.   

Fase 2 - Søgemaskineoptimering i praksis

I denne fase fører vi de konkrete anbefalinger fra SEOTjekket ud i praksis. Vi har typisk fokus på de SEO-tiltag, der har med indholdsoptimering og linkbuilding at gøre. Det vil sige, at vi hjælper jer med at optimere tekst-indhold, titler på de enkelte sider/overskrifter/billeder og andet, som søgemaskinerne kigger på, når de skal vurdere din sides relevans.

Hvad angår linkbuilding hjælper vi jer med at lave relevante links mellem de enkelte sider på jeres hjemmeside, og vi giver jer overblik over, hvilke eksterne sider, det er godt at linke til og ikke mindst forsøge at få links fra. Alt sammen er med til at optimere jeres side i forhold til søgemaskiner, så I forbedrer jeres mulighed for at blive fundet af netop de kunder, der er interesserede i jeres produkter eller ydelser.

I forbindelse med selve indholdet ser vi helt konkret på følgende områder:

  • Vi finder frem til de ord, som jeres kunder søger på, og som derfor bør repræsentere jeres virksomhed i søgemaskinerne. 
  • Vi udarbejder unikke sidetitler til alle sider og sørger for, at de indeholder sidens vigtigste ord. Sidetitlerne er de 'klikbare' overskifter, som kommer frem, når man søger i Google.
  • Vi udarbejder unikke sidebeskrivelser til alle sider, så de kort og præcist fortæller om den konkrete sides indhold. Sidebeskrivelsen er den tekst, som kommer frem under den 'klikbare' overskift i Google.
  • Vi gennemgår dine siders overskrifter (og underoverskifter) og tjekker om de er søgemaskineoptimeret. Det vil sige, om overskifterne er markeret med de rigtige 'tags', og om de indeholder de rigtige ord.    
  • Vi tjekker jeres side for 'dobbelt indhold'. Hvis I har 'dobbelt indhold' betyder det, at I har en tekst på jeres hjemmeside, som enten går igen et andet sted på jeres side, eller et andet sted på nettet. Hvis jeres tekst fremgår på internettet flere gange, kan det skade jeres placering i søgemaskinerne, og det er derfor vigtigt, at I får tjekket, om I har dobbelt indhold.
  • Vi udarbejder unikke titler til jeres filer (billeder, videoer), så de også er med til at optimere jeres placering i søgeresultaterne. 
  • Vi sørger for, at søgemaskinerne kun finder de sider på jeres hjemmeside, som er relevante for jeres kunder.

Ved linkbuilding ser vi på følgende områder:

  • Vi optimerer de interne links på jeres side. Det vil sige, at vi sikrer, at de links, som I har internt på siden, er relevante for søgemaskinerne, og at de derfor er med til at optimere placeringen af jeres hjemmeside.
  • Vi fjerner 'døde links', altså de links, som ikke fører nogen steder hen, så de ikke påvirker søgemaskineoptimeringen negativt. Vi kan også fremadrettet holde øje med, om der opstår nye 'døde links'.
  • Vi optimerer de eksterne links. Det vil sige, at vi hjælper jer med at kortlægge, hvilke hjemmesider, I med fordel kan forsøge at indhente links fra - det kan fx være leverandører, producenter, og samarbejdspartnere.

Igennem SEO-processen sørger vi jævnligt for at lave tests og målinger på de forskellige indsatser, så vi kan følge hjemmesidens udvikling og placering i søgeresultaterne.